DJI CrystalSky 5,5"

På lager
1 stk. online og i butik
3.359,20 DKK
Inkl. moms
Fragt: Gratis

Med CrystalSky 5,5'' får du:

  • Konstrast på 1000 cd/m2
  • Opløsning på 1920x1080
  • Indbygget Android og DJI GO
  • Bemærk oplader til skærmen og beslag til fjernkontrol følger ikke med.

Ultra lysstærk

CrystalSky på 5,5 tomme er mere end dobbelt så lysstærk som almindelige smartphones. Detaljegraden på skærmen er klar og skarp samt farverne er korrekt gengivet. Dette er med til at sikre, at kompositionen på billedet står korrekt. En special palette kan aktiveres, som sørger for at farverne er gengivet korrekt i stærksollys.

CrystalSky på Inspire 2

 

Lynhurtig indbygget Android

I CrystalSky-skærmen er der indbygget Android-styresystem, som har installeret DJI GO, DJI GO 4, og DJI Pilot. Alle andre unødvendige Android-apps er fjernet for at opmitere hastigheden på skærmen og undgå software som ikke benyttes. Alle kameraparametre er tilgængelig i DJI GO, og offlinekort kan hentes til skærmen og gemmes således, at skærmen ikke behøver internetforbindelse under flyvning.

DJI GO

 

Indbygget batteri

Der medfølger et eksternt batteri på 4920 mAh 2S som kan oplades via ladestikket fra opladere til DJI-fjernkontroller. Det indbygget batteri på 980 mAh 1S sørger for, at det eksterne batteri kan udskiftes og lades uden at skærmen skal genstartes. Drifttiden på et fuld opladt batteri er mellem 4-6 timer afhængig af lysstyrken. Batteriet kan desuden hurtiglades således, at man ikke skal vente på det skal lades helt op.

Eksternt batteri

 

Dobbelt Micro-SD-kort

Der kan tilsluttes to Micro-SD-kort i skærmen som kan benyttes til at udvidde lageringspladsen. Skærmen kan optage livestreamen fra dronen og optagelser kan afspilles direkte fra skærmen, uden behov fra overførsel fra kameraet på dronen. CrystalSky supporterer 4K H.264- samt 4K H.265-video og kan afspiller 30 og 60 billeder pr sekund. Video kan også afspiller via HDMI-porten.

SD-kort

 

Porte og netværk

Skærmen har indbygget forskellige typer af porte. HDMI-porten benyttes til at sende 4K video ud af skærmen, til fx DJI Goggles. Der er indbygget 2,4 og 5,8 Ghz WiFi, som søger for, at skærmen kan tilgå internettet. Igennem USB-A-porten kan der tilsluttes 4G-dongle eller ekstern hukommelse. Der findes ligeledes Micro-USB og USB-C der kan benyttes til DJI-fjernkontrollen til skærmen.

Porte

 

Pakken indeholder

  • CrystalSky-skærm
  • Eksternt batteri
  • Ladehub uden oplader (Lader til DJI-fjernkontrol benyttes)
  • Manualer

 

Crystal sky - Hands on review

Anmeldelsen er skrevet af professionel, uddannet fotograf Jonathan Grevsen fra jonathangrevsen.dk

I juli måned lånte jeg den nye Crystal Sky 5” fra DJI til en 4-dags opgave på Bornholm for DR til en dokumentar om Feriedrengene.

Siden lanceringen af dette produkt, har jeg set frem til at prøve den og se, om den kunne tilføje noget værdi til mit arbejde med droneoptagelser. Ideen om en dedikeret skærm, som har lang batterilevetid, lysstærk og kun tjener et formål, tiltaler mig gevaldigt.

Nogle af de problemer jeg typisk har med at bruge min telefon, tror jeg, at de fleste kender. Man løber tør for strøm, kablet går i stykker, telefonen er fyldt op med billeder og apps, der gør den langsom, man smadrer glasset, fordi man bruger den til alt muligt andet end at flyve med sin drone. Dertil kommer selvfølgelig, at det er umådeligt svært at se noget på skærmen, hvis solen skinner og her har DJI bestemt ramt rigtig med deres monitor. Den er lysstærk, solidt bygget og batteriet holder lang tid.

Glæden ved Crystal Sky starter allerede inden man begynder at flyve. Det var en fornøjelse, at fjerne plastikholderen til telefonen og montere en meget mere solid og velbygget holder. Den passer perfekt og skærmen kan med quick releasen let monteres og afmonteres. Faktisk passer skærmen også ned i Phantom 4 Pro kassen og med en lille modificering, kan du let få controlleren med det nye beslag til at være der også.

For at få skærmen til at fungerer med din drone, så skal du igennem lidt opdateringer, men det forløb let. Jeg anbefaler dog, at du ikke gør det lige før en opgave, men gerne dagen før. Jeg oplevede ikke nogle problemer med skærmen eller udfald i signalet, mens jeg havde den. Dog oplevede jeg, at det bedst kan betale sig at slukke eller genstarte skærmen, når man skifter batteri, da den ikke altid connecter, hvis den bare går i dvale ved slukning/tændning af dronen. Den er heldigvis hurtig til at genstarte.

På min opgave, havde jeg kun lånt et batteri med og en oplader, så var en smule nervøs for, om den kunne holde dagen ud. DJI skriver mellem 4-6 timers brug, og det tror jeg passer meget godt. Det lykkedes mig i hvert fald at holde skærmen kørende og så oplade om aftenen.

Appen, er som vi kender den fra vores telefoner, så der er ikke så meget at nævne her. Var lidt bekymret for at skifte fra Apple til Android, da jeg aldrig har brugt det før, men der er ingen praktisk forskel at nævne her.

Den største fordel ved skærmen, vil for mange nok være den øget lysstyrke. Selvom vejret ikke bød på voldsomt meget sol, mens jeg var på Bornholm, så oplevede jeg med det samme en meget bedre oplevelse af det jeg filmede. Den er som sådan ikke lys at se på, men man oplever et balanceret billede, hvor man ikke skal knibe øjnene sammen eller stille sig ind i skyggen for at se, hvad man laver. Og det er rigtig fedt!

Som professionel fotograf er denne monitor et lækkert tiltag, som lige tilføjer det ekstra til dit arbejde. Den vil selvfølgelig ikke gøre dig til en bedre fotograf eller dronepilot, men i det mindste kan du se, hvad du rent faktisk laver!

Billeder af DJI CrystalSky i brug

Tech Specs

Skærm Multi-touch-skærm med IPS-teknologi
Opløsning 1920x1080
Lysstyrke 1000cd/m²
OS Android
App DJI GO, DJI GO 4, DJI Pilot
Hukommelse ROM 32GB+RAM 4GB
Stik HDMI,MicroSD,Micro-USB og USB-C
Forbindelser WIFI:2.4G,5.2G&5.8G 802.11b、802.11g、802.11n(HT20)、802.11a 4G dongle support
GPS GPS/GLONASS
Gyroskop Supporteret
Kompas Supporteret
Højtaler Supporteret
Automatisk lyskontrol Supporteret
MIC Supporteret
Indbygget 980 mAh, 3.7V
Eksternt batteri 4920 mAh,7.6V(aftageligt)
Driftstemperatur -20℃ til 40℃
4K video-decoding H.264 4k 30fps / H.265 4k 60fps

Dimensioner

Uden eksternt batteri  153.76*84.94*19mm
Med eksternt batteri 153.76*84.94*39.6mm
Eksternt batteri 90*45*26mm